Vi søger en ny Handelselev / Sales Trainee - Kundecenter Aarhus

Apply latest: 20-03-2025    ·   Location: Aarhus

Vil du uddannes til salg uden de lange åbningstider?

Drømmer du om en alsidig hverdag, hvor du bliver en del af et stærkt og dynamisk salgsteam som har faglighed og den gode kundeoplevelse i fokus? Så søger vi lige nu en handelselev til vores Kundecenter i Aarhus.

Din hverdag som elev hos Solar
I kundecentret kommer du fra start til at ekspedere vores kunder ved disken, sørge for, at der er varer på hylderne og klargøre forudbestilte kundeordrer. Kort sagt: Du skal være klar til at gøre business.

Som handelselev vil du løbene blive klædt på til de forskellige arbejdsprocesser, ligesom du vil opbygge erfaring inden for de forskellige produktområder som er El, VVS, Ventilation og Værktøj. I kundecentret vil du som handelselev opleve at blive en del af et dedikeret team af kolleger, som er klar til at give dig læring, viden, erfaring og ansvar.

Vi tror på at handel sker mellem mennesker, - så det er afgørende for din succes at du har lyst til dialog og at give vores kunder en kundeoplevelse der gør en forskel.

For at få succes som handelselev skal du være serviceminded og læringsparat. Da du hurtigt får ansvar, er det et must, at du kan lide at have kundekontakt, arbejde selvstændigt og tage ansvar for din egen læring. Da du indgår i tæt samarbejde med kolleger hver dag, skal du også være en teamspiller så vi sammen yder den bedste service overfor vores kunder.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Du får en 2-årig uddannelse, hvor vi udfordrer dig både personligt og fagligt
  • I din elevtid får du introduktion til forskellige afdelinger og kommer også til at netværke med andre elever i Solar
  • Du får gradvist mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder samtidig med, at du dygtiggør dig via skoleophold på Business College Syd, Mommark
  • Nogle af vores elever har deltaget i DM i Skills på handelsuddannelsens stand, Verdens Vildeste Brobyggere og medvirket i Brandingkampagner for handelsuddannelsen, så du vil opleve at vi investerer tid, træning og uddannelse i dig

Vores elever er gjort af det rette stof og det er altid et mål for os, at elever kan fortsætte deres karriere i Solar som f.eks medarbejder i kundecentret, internt salg, eksternt salg, ledere, teknikere, m.v.

Hos Solar har vi mange personalegoder
I Solar ønsker vi altid at udvikle kompetencer, og med Solar School har vi adgang til relevante og udviklende uddannelser – se mere på Solar School Danmark - Vi tilbyder brancherelevante kurser og uddannelser.

Derudover vil der være:

  • Et stærkt fællesskab med gode kollegaer
  • Internt uddannelsesprogram
  • Sundhedsforsikring
  • Overskudsdeling
  • Attraktive arbejdstider mellem 07:30 til 16:00 – intet weekendarbejde

Adgangskrav
EUX, HHX og EUD-elever har direkte adgang til at søge elevpladsen. Er du i tvivl, bør du spørge studievejlederen på din erhvervsskole, om din grunduddannelse giver adgang til at blive handelselev.

Er du blevet nysgerrig?
Eller vil du bare gerne høre mere, så er du velkommen til at kontakte Training & HR Partner Charlotte Teinby på cht@solar.dk. og hvis du allerede synes det lyder spændende og udfordrende, så send din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag.

Når du sender os en ansøgning, modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget den, og for de rette kandidater inviterer vi til det første møde online, hvor vi hilser på hinanden.

Ansøgningsfrist den 20. marts 2025, men vi holder samtaler løbende
Opstart den 1. september 2025.

Tjek os ud
Læs mere på vores elevside HER besøg os på vores Instagram-profil "Solar indefra".
 

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicepartner inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.