Er du vores nye kollega som Data Scientist

Apply latest: 11-09-2024    ·   Location: Vejen

Har du det, der skal til for at blive vores nye Data Scientist i Solar Group? Er du drevet af at skabe ny dataindsigt ved hjælp af de nyeste værktøjer? Samt at indgå i et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og på tværs i organisationen?

Hvis svaret er ja, har du nu muligheden for at blive vores nye kollega i afdelingen for Reporting, Analytics & BI/Big Data på vores hovedkvarter i Vejen. Afdelingen er på koncernniveau og er blandt andet ansvarlig for koncernens ledelses- og forretningsrapportering, advanced analytics, automation/robotics samt den videre udvikling af vores SAP BI og Microsoft Azure platforme.

Du får reference til VP for Group Reporting, Analytics & BI/Big Data, og du skal samarbejde med kompetente kollegaer med mange års erfaring, når det kommer til datamodellering, udvikling af algoritmer, machine learning mm.

Stillingen og fokusområder
Dine primære opgaver bliver at anvende data på vores Azure Big Data-platform og drive genereringen af dataindsigt baseret på avancerede analyser, AI og ML-modeller.

Solar har en strategi om at være digital og datadrevet; du vil være en vigtig spiller i at få denne strategi til at blive til virkelighed. Du vil skulle hjælpe med, at definere hvordan modeller og output bruges bedst i vores systemer og inkluderes i forretningsanalyser samt yde støtte til ledelsen med datadrevet beslutningstagning.

Du vil arbejde tæt sammen med 4 kollegaer, der kender datamodellerne. De vil håndtere meget af datamodelleringen, så du og dine 2 Data Scientist kollegaer kan fokusere på de avancerede analytiske aspekter.

Du vil desuden deltage i tværorganisatoriske projekter, hvor du kører din del af projektet og samarbejder på tværs med interne forretningspartnere. Optimering af processer og systemer er en betydelig del af afdelingens opgaver. Derfor er det vigtigt, at du er villig til at tage medansvar for den videre udvikling af dette område.

Vores nye kollega 
For at få succes i jobbet skal du have en stærk teoretisk baggrund. Måske du har studeret matematik, økonomi, business intelligence, fysik, computer science, softwareudvikling eller lignende. Du har viden inden for Python/R, SQL, Git og Cloud Computing Services – rigtig gerne på Azure. Har du dokumenteret praktisk erfaring er dette et stort plus, men ikke et must.

Det er vigtigt for os, at du er en teamplayer, der ønsker at bidrage både til din egen læring samt dine kollegaers- og holdets læring. Du er god til at motivere dig selv og kan arbejde selvstændigt med support fra dine kollegaer. Samtidigt er du en person, der ikke giver op, hvis du møder modstand.

Et uformelt miljø er dér, du trives bedst, og du er ikke bange for at indgå som en aktiv del af flokken, selvom du er det nyeste medlem. Du har selv stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og dine arbejdsopgaver.

Det er vigtigt, at du er god til at bevare overblikket, men du skal også have et skarpt øje på detaljen.

Din kommunikation er i top - på både dansk og på vores koncernsprog, som er engelsk.

Vi tilbyder

  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier inden for området
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

Derudover vil der være:  

  • Sundhedsforsikring 
  • Kantineordning 
  • Overskudsdeling 
  • Solar Family - et uddelingsinitiativ for medarbejdere i svære livssituationer 
  • Interne coaches 

Er du blevet nysgerrig? 
Vil du høre mere om stillingen og en hverdag i vores team, så er du velkommen til at kontakte Vice President Kasper Eugen Hansen på +45 40 34 28 79.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 11. september
Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor dit CV m.v. hurtigst muligt og gerne allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig. 

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.  

Lad os gøre en forskel sammen. 

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicepartner inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.